Buesport & Biathlon

Buesport & Biatlon

Buesport er en klassisksport. Det er en familievenlig idræt, der kræver disciplin, koncentration og fysisk kontrol. Der skydes til skive på indendørs og udendørs baner, ligesom der er 3D terrænskydning.
Buesport kan udfordre alle fysisk og mentalt uanset alder - en idræt med plads til udfordringer og fællesskab. 
Ringsted buesport er en ung forening fra 2017, hvor der er plads til alle fra begyndere til skytter med ambitioner.  Vi har et målrettet tilbud til børn (fra 3. klasse) og unge, hvor alle oplever fremgang og glæde ved at være med. Den voksne vil hos os opleve, at sporten taler til det hele menneske i balance, der kan dyrkes i kombination med andre idrætter. 
Hvis du er interesseret i at starte, kan du kontakte os (bue@ringstedsport.dk eller sms til 30361244) og vi finder tid til en prøvetime. Ønsker du at fortsætte, kører vi et 4 ugers startprogram, hvor du lærer om sikkerhed og bueteknik. Derefter vil du indgå i den almene træning. Vi har alt det udstyr, der skal bruges for at komme igang.  - Vel mødt hele året.

Biatlon er en kombineret sport, hvor fysisk træning med løb eller cykling sættes sammen med den koncentration, balance og stærke fysiske kontrol, der kræves af skiskydning. Det er sjældent muligt at gennemføre skiskydning i Danmark, men som skiskydning i gummisko er det en sport på vej med alle de gode egenskaber, der taler til den aktive udøver. Vi har valgt IR Biatlon, der kan dyrkes overalt i byen, i skoven eller i en gymnastiksal. Den infrarøde riffel eller pistol støjer ikke, bruger ikke ammunition eller kræver sikkerhedsbestemmelser og godkendelse for at være i det offentlige rum.

 

Buesport og  IR Biatlon er begge grønne sportsgrene, der kan dyrkes både ude og inde, sommer og vinter. Ligesom buesport er IR Biatlon en koncentrationssport, der i sit udgangspunkt kræver fuldstændig kontrol , gentagelse og rytme. Der er som udgangspunkt tre skydestillinger i IR riffelskydning.  Liggende og stående, der  bruges i forbindelse med løb. Knælende stilling  er en træningsdisciplin.

 

IR riflen bruges i dag som træning for skytteforeningens eller jagtforeningens unge medlemmer,  for koncentrationstræning hos løberne eller som en del af foreningens fælles holdaktiviteter.  Typisk er IR skydningen kombineret med løbesko, cykel, rulleski eller hvad der falder for i en sammenhæng, hvor fysiks udfoldelse og koncentration er i fokus.

 

IR pistolen har i dag opnået olympisk status. Den bruges i moderne 5 kamp. Den er nem at medbringe - kræver ingen våbentilladelse. Den bringer ingen tilskuer i fare, kræver ingen miljøhensyn og er fantastisk at træne med.  Prøv også at kombiner 1 eller 2 af Triatlon disciplinerne  med IRskydning. Det er en god indikator på formen, når man pludselig skal stå helt stille og ramme målet.

 

Der bruges  elektronisk faldmål eller elektronisk skivemål med meget stor præcision.  Der er elektronisk aflæsning  og  en tier er ikke bare en tier, -den er opdelt i decimaler. Det kan også være den nemme og mere brugervenlige løsning, hvor det at ramme skiven udløser en grøn markering.  

 

Der afholdes indendørs VinterBiatlon i hallen med iR våben eller udendørs SommerBiatlon. Det store tilløb er dog Biatlon på Skytteforeningens 50 meter skydebane med cal.22 riffel eller pistol.
De senere år har der været afholdt flere events og  firma holdturneringer, hvor IR våben har været en væsentlig del af oplevelsen.

 

Vi bringer IR riffel eller pistol med, når vi er på udendørs  bane eller i skolens hal  til koncentrations og fysisktræning med Skytteskolen. 

Både børn, unge og ældre har glæde af denne grønne sport.

 

Den ultimative Ottekamp

Løb /Skydning Riffel (Skiskydning)

MTB /Skydning pistol

Landevejscykling/ Svømning

Forhindringsbane/ Skydning bue